Denne tekst blev påbegyndt for et par år siden og næsten færdiggjort for et par siden. Men jeg blev ramt af diverse travlhed og andet. Og da jeg var lidt klar til at gribe pennen igen, var debatten om GenAI-værktøjer stilnet lidt af igen. På en eller anden måde skudt lidt til hjørne. Siden da har teksten ligget stille. Men her på det sidste er debatten blusset en del op igen. Til dels på baggrund af timingen med den "første AI-generation" skal op til deres afsluttende eksaminer i 3.g (hvad med fx hf'erne sidste år???). Måske til dels fordi en række aktører håber på at kunne påvirke den kommende regering, der formentlig meget snart ser dagens lys.
Der diskuteres, igen, meget om at eleverne i det danske uddannelsessystem skal lære at bruge AI-chatbotter. Særligt på LinkedIn (suk). Jeg er med på at man nogle steder på arbejdsmarkedet efterspørger nogle kompetencer, men her skal man blandt andet også huske på at for rigtig mange er grundskolen og ungdomsuddannelserne ikke det sidste lag inden arbejdsmarkedet. Der vil for de fleste ske en specialisering. Dertil skal det også huskes, at uddannelsessystemet er en progression fra ikke at kunne læse og regne, til at kunne dét bedre og bedre. Og løbende tilegne sig ny viden og kompetencer. Mange som er fundamentale for at man overhovedet sikkert kan navigere i den digitale verden og forholde sig til chatbotter. Udover det ganske almindelige element: at vokse, udvikle sig og blive myndig! Blogindlægget er en kopi jeg har skrevet for et par år siden på LinkedIn - Migrations-del nr. 4.
Dette er andet indlæg og en eventuel brug af generativ kunstig intelligens jeg skrev på LinkedIn d. 1. maj 2024. Jeg forsøger at reflektere over hvilken genAI vil spille ift. fremtidens arbejdsmarked. Vi er til dels trådt ind i dele af den fremtid her to år senere. Modelkollaps er dog udeblevet. Men derudover oplever jeg ikke at forholdene har ændret sig betydeligt ift. argumenterne og konklusionerne i indlægget.